Sådan fungerer det

1. Bestilling – nemt og hurtigt

For at benytte vores service skal du blot udfylde vores online bestillingsformular, hvor du nemt vælger den dato og det tidspunkt, der passer dig bedst til afhentning af tøjet.
Formularen tager kun få minutter at udfylde, og du modtager en automatisk bekræftelse med alle detaljer om din bestilling.

Efter bestillingen sikrer vi en struktureret og pålidelig proces hele vejen. Du behøver ikke bekymre dig om noget – vi kommer præcis som aftalt og sørger for resten.

2. Afhentning – præcist og pålideligt

Vores chauffør ankommer til den angivne adresse på det aftalte tidspunkt for at afhente tøjet.
Afhentningen foregår hurtigt og effektivt: tøjet modtages i forseglede og sikre poser, hvor hver enkelt forsendelse mærkes individuelt for at sikre korrekt håndtering og sporbarhed.

Vi lægger stor vægt på at beskytte dit tøj allerede under transporten – rene, organiserede og diskrete procedurer er en naturlig del af vores service.

3. Vask – som var det dig selv, der gjorde det

Vi behandler dit tøj med største omhu – som om det var dit eget og du selv stod for vasken derhjemme.
Hvert enkelt stykke tøj behandles separat, med hensyntagen til de muligheder, du har beskrevet, med opmærksomhed på materialets kvalitet og vaskeanvisningerne. Den samme omhu gælder for tørringen – vi vælger tørremetoden ud fra tøjets materiale og behov.Har du særlige ønsker, kan du nemt angive dem ved bestilling.

Vi bruger udelukkende miljøvenlige og allergivenlige vaskemidler, så dit tøj bliver rent, friskt, blødt og nænsomt behandlet – hver gang.

4. Sammenfoldning og strygning – friskt og ordentligt

Alle nyvaskede tekstiler bliver nænsomt sammenfoldet, og derefter pakket i lukkede, rene poser, så de forbliver friske og velorganiserede frem til levering.

Hvis du ønsker strygning, kan dette tilvælges ved bestilling. Strygning udføres udelukkende i hånden og med stor omhu. De strøgne tekstiler pakkes efter ønske – enten på bøjle eller sammenfoldet – alt efter hvad der passer dig bedst.

Vores mål er, at du får dit tøj tilbage i klar-til-brug stand – præcis som du ønsker det.

5.Betaling og klargøring til levering – sidste skridt før vi afleverer

Når din ordre er færdigbehandlet, sender vi en faktura pr. e-mail. Betaling sker via MobilePay eller MobilePays kortløsning (Dankort/Visa/Mastercard).

Vigtigt før levering:

  • Tjek din e-mail for beskeden “Din ordre er klar” og åbn betalingslinket.
  • Betal venligst inden udbringning – som hovedregel udleverer/returnerer vi først tøjet, når betalingen er registreret.
  • Download fakturaen fra e-mailen (til dit regnskab/overblik).
  • Hvis vi har skrevet til dig om ændringer (fx særligt snavset tøj eller andet, der kræver bekræftelse), så svar hurtigst muligt, så leveringen ikke forsinkes.

Ved manglende betaling kan der blive sendt betalingspåmindelser med gebyr, og ved fortsat manglende betaling kan vi afvise ny service.

6. Levering – rent og til tiden, som lovet

Når dit tøj er blevet vasket og pakket, leverer vi det tilbage til din hjemmeadresse på det aftalte tidspunkt.
Alt leveres i rene, forseglede plastikposer, som vi bruger for at beskytte tøjet mod snavs og fugt – pænt og ordentligt, præcis som vi selv ville ønske at modtage det.

Leveringen udføres af vores erfarne medarbejdere, som lægger vægt på punktlighed, høflighed og omhyggelig håndtering af dine ejendele.
Det er vigtigt for os, at du hver gang får dit tøj tilbage i perfekt stand – rent, ubeskadiget og til tiden.

Yderligere vigtige oplysninger

Leveringstid (mål: op til 72 timer)

Vores mål er at returnere dit tøj inden for højst 72 timer – regnet fra afhentning til levering. Fristen er vejledende og kan variere i spidsbelastningsperioder eller ved force majeure. Ved ændringer informerer vi dig så tidligt som muligt.

For at vi kan holde den normale gennemløbstid, er det vigtigt, at:

  • bestillingsoplysningerne er korrekte og komplette,
  • pakken kun indeholder tekstiler, vi behandler (ingen kemisk rens/industribehandling; visse store/tunge eller særligt sarte emner samt stærkt tilsmudset industrielt arbejdstøj modtages ikke),
  • du reagerer på vores beskeder inden for rimelig tid (jf. vores krav om svar inden for 12 timer).

Bemærk: Afvigelser kræver udtrykkelig forudgående skriftlig aftale og kan påvirke leveringstiden.

Levering og ansvar: Pakken anses for leveret ved personlig overdragelse eller ved placering på et passende, angivet sted (dokumenteret med foto). Herefter overgår risikoen til kunden.

Yderligere præcise betingelser fremgår af vores almindelige handelsbetingelser her:

Klik på linket

Scroll to Top